Netværket DHI


Go to content

Vi bygger fremtiden

Møder/aktiviteter

Vi bygger fremtiden - i et fællesskab med perspektiv
Krise eller ej - Århus bygges der. Z-huset, Isbjerget, Navitas Park, Bestseller, SHIP og Lighthouse - alle på de bynære havnearealer. Dertil kommer udbygningen af Skejby Sygehus – seks etaper af 500 mill - samt et nyt museum i Moesgård. Allerede nu mærker man en vis bekymring i entreprenør-branchen, for hvor skal alle de nødvendige håndværkere komme fra?

Der er samtidig vældigt mange unge – mest unge mænd – som ikke rigtigt er kommet i gang med job eller uddannelse efter folkeskolen – som dalrer lidt rundt, eller måske søger identitet og fællesskab i ”alternative” miljøer på kanten af det etablerede samfund.

Netværket DHI og 3F Rymarken har i fællesskab påtaget sig at forsøge at koble disse to størrelser med henblik på dels at give nogle marginaliserede unge en uddannelsesmulighed, dels at medvirke til at afhjælpe den mangel på uddannet arbejdskraft, som de store byggerier afføder. Derfor blev der afholdt møde d.27. oktober hos 3F Århus Rymarken.



Læs om mødet her:

- Vi lytter! For når alle de store byggeprojekter i Aarhus er afsluttet, skal der arbejdes i en stor del af dem. Nogle af de huse, der bygges er for eksempel hoteller, der skal bruge kokke og tjenere og og mange andre. Og vi vil gerne fortsætte projektet til den tid - bruge jeres erfaringer. Det sagde Randi Smitsdorf, formand for 3f Aarhus Rymarken, da DHI den 27.10. 2010 holdt temadag over sit projekt Fremtid med perspektiv. Og der var en del erfaringer at lytte til. Projektet startede i foråret 2010 og har sat sig det mål at få unge i gang med struktøruddannelsen i byggeriet, inden de kommer alt for godt i gang med en kriminel karriere.
Og der var stor ros til den nuværende tovholder John Liebachs indsats. Han er den tredje mand på posten - og har i løbet af knapt tre måneder fået så mange unge i praktik, at Lektor Elof Nellemann Nielsen, fra VIAUC kunne meddele, at målsætningen ser ud til at blive overholdt.


Læs referat af hele mødet ved at klikke her.

Læs og downloade hele programmet ved at klikke her.

Lars Knudsen, sjakbajs og oplægsholder
BackPlayNext

Back to content | Back to main menu