Main menu:
Notater
Unge med særlige behov bør ligestilles
Jørn Lehmann, formand for DHI og byrådsmedlem (S) i Sønderborg Kommune har skrevet følgende, som blev bragt i Jydske Vestkysten d. 14. oktober 2010.
I Netværket DHI (Den Helhedsorienterede Indsats), der er en del af foreningsfællesskabet Ligeværd, hilser vi Folketinget og KL's initiativer omkring STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) og EGU (Erhvervsfaglig Grunduddannelse) særdeles velkommen. Med de to uddannelser har unge med særlige behov nu endelig opnået et uddannelsestilbud, der matcher uddannelser målrettet den mere velfungerende del af ungdommen.
Netværket DHI har i de sidste år gennemført pilotprojekter på både STU og EGU området for at udvikle nye pædagogiske principper og udvekslet erfaringer. Vores generelle indtryk er, at begge uddannelsestilbud i endog meget høj grad er til gavn for målgruppen. På STU-området oplever vi, at flere unge i dag får bedre styr på egen tilværelse. De fungerer betydelig bedre i et støttet fællesskab, de får indhold i hverdagen og derigennem mere livskvalitet. På EGU området oplever vi, at unge, som ikke kunne påbegynde en normal ungdomsuddannelse, via et EGU-forløb opnår tilstrækkelige kundskaber og især selvsikkerhed til, at de efterfølgende kan påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse på normale vilkår. På det sidste oplever vi endog den glæde, at Folketinget planlægger en overbygning til STU forløbet. Det vil sikre de svageste endnu bedre vilkår.
Uddannelsesmæssigt er vi således godt på vej. Men vores unge oplever stadig sten på vejen frem mod det endelige mål, en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I uddannelsessystemet har den markante interesse fra både Folketing og KL resulteret i en mere anerkendende og inkluderende opfattelse af målgruppen. Desværre mangler en lignende tilgang på arbejdsmarkedet.
Hvis den positive udvikling skal fortsætte ud over uddannelsessystemet skal arbejdsmarkedet også opfattes anerkendende og inkluderende af de unge. I dag ”gemmer” vi ofte unge med særlige behov på beskyttede værksteder, i specielle afdelinger eller på anden måde ”beskytter” dem mod synlighed i hverdagsbilledet. Et stort og fremadrettet ønske fra os vil være, at virksomhederne vil oprette flere praktikpladser og efterfølgende jobs for vores målgruppe, og at vi - præcist som vi møder andre unge--også møder vores unge med en anerkendende og inkluderende holdning fra både ledelse og medarbejdere. På nogle områder er vi dog allerede godt på vej til flere praktikpladser. Flere offentlige virksomheder kræver i dag, at bydende ved licitationer skal oplyse, hvor mange praktikpladser de stiller til rådighed for både EGU elever og unge på normal ungdomsuddannelse. Men inden for Byg har parterne på arbejdsmarkedet indgået overenskomster der betyder, at EGU elever skal have højere løn end normale elever. Reelt betyder dette, at kun ganske få ansætter EGU elever. Derigennem hindres de i realiteten adgang til de praktikpladser, der er afgørende for, at de kan gennemføre et uddannelsesforløb.
Generelt savner vi således i DHI og Foreningsfællesskabet Ligeværd, at de gode erfaringer for uddannelse til unge med særlige behov videreføres på arbejdsmarkedet.
Men vi savner også en mere generel ligestilling med andre unge under uddannelsesforløbet. Når vi har fået anerkendte uddannelsessystemer til unge med særlige behov, er det vel også naturligt, at de ydelser, der stilles rådighed for andre unge, også stilles til rådighed for vores gruppe af unge?