Netværket DHI

Statusrapport. Udarbejdet af Keld Hvalsø Nedergaard Risskov den 22.12.2009
Netværket- DHI. Den Helhedsorienterede Indsats

Sags nr. 2008-0006956.

Organisationsplan projektorganisation:
Projektejer Jørn Lehmann Petersen
Styregruppe: DHI bestyrelse og Bodil Vibe Rasmussen.
Projektleder: Keld Hvalsø Nedergaard
Regnskabsansvarlig: Lena Donkjær Andresen
Projektorganisationen er forankret i foreningsfællesskabet LIGEVÆRD.
Projektorganisationen er finansieret af satspuljemidler, fra arbejdsmarkedsstyrelsen, under kontoen ”udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked”.

Handleplan og mål:

Der skabes netværk om et rummeligt arbejdsmarked med et socialt engagement, hvor virksomhedens behov og ønsker for kompetencer matches målgruppens muligheder og ønsker.
I hele 2009 vil der i netværket blive arbejdet med EGU som tema, dvs. at temamøder og evaluering vil have særligt fokus på udviklingsprojekter der omhandler arbejdet med EGU. Der vil blive arbejdet i udviklingsprojekter om opstilling af individuelle læringsmål, ift. Den enkelte elev og udvikling af værktøjer og samarbejdsmetoder, der kan være med til at sikre implementeringen af loven, på såvel institutions, som kommunalt niveau. Dette arbejde iværksættes i samarbejde med netværkets institutioner. og vil løbende blive evalueret i hele projektperioden. Der sikres en formidling og spredning af dette arbejde, således at resultaterne vil kunne anvendes af andre, senest ved afslutningen af projektperioden.
Nye modeller og initiativer, der sikrer målgruppen en individuel og helhedsorienteret udviklingsplan baseret på en ressource- og jobprofil. Planen skal indeholde et realistisk match mellem den uddannelse, den enkelte har brug for, den arbejdsplads / praktikplads, han har tilknytning til og et realistisk socialt liv.
Der etableres yderlige kontakter til relevante parter på arbejdsmarkedet med henblik på en afklaring af, hvordan målgruppen ”Unge med særlige behov” bedst vil kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.
Medlemsudviklingens måltal, vi skal være 60 medlemmer i 2009, 80 i 2010, og 100 i 2011.
Til at sikre erfaringsdeling afholdes der løbene seminarer, temadage og konferencer, desuden sikres det at der etableres en database og en formidlingsenhed, der kan supervisere interessenter ift. indhøstede erfaringer.
DHI vil være katalysator for regionale og faglige netværk på området.
Der arbejdes hele 2009 med en øget synlighed af netværket DHI, således at netværket også bliver kendt langt udenfor medlemskredsen.

STATUSRAPPORT 2009

Rummeligt arbejdsmarked


Skub i EGU
Undervisningsministeriet og KL, igangsatte projekt ”Sæt skub i EGU”, for perioden 2007 – 2009. Projektet skal understøtte udbredelsen og kvaliteten af EGU og er dermed i fin tråd med det fokus DHI ønsker at have i 2009, hvor EGU bliver særligt fokusområde for DHI, derfor har vi også aktivt taget del i udbredelsen af EGU, bl.a. ved at vi har fået plads i KLs faglige panel, af ressourcepersoner, der er oprettet for at kvalitetssikre projektet ”Sæt skub i EGU”.
DHI deltog i paneldebat på KLs konference, om EGU den 4.2.09, i Moltkes Palæ.
Med henblik på at udbrede og udvikle EGUen har DHI haft kontakt til enkelte virksomheder indenfor detailhandel, vi er i gang med at udvikle et projekt indenfor Social og omsorgsområdet, indledningen til dette projekt er en konceptbeskrivelse, DHI har udarbejdet, som også er sendt til undervisningsministeriet. Derudover har vi kontakt til interesseorganisationer og faglige organisationer, ligesom antallet af netværksmedlemmer, der konkret arbejder med EGU er vokset og formentlig vil fortsætte med at vokse i 2010 og 2011.
Et af måltallene for ”Sæt skub i EGU” er at antallet af EGU forløb øges til ca. 1200 årlige forløb, efter 2009. Dette tal skal fortsat øges efter projektperiode.
Vi har i skrivende stund, ikke et overblik over antallet af forløb der er startet op i 2009, men DHIs vurdering er, at der med en målrettet indsats i kommunerne kan gennemføres forløb svarende til måltallene i ”Sæt skub i EGU”.
DHI - Netværkets vurdering er at hvis der skal skabes 3.000 forløb i 2015 og kvaliteten skal sikres, er det nødvendigt at fortsætte den gode indsats der allerede sker i kommunerne og på produktionsskolerne, men det er også nødvendigt, at få flere virksomheder til at tage EGU alvorligt og lave strategier for en EGU indsats. Strategier for optag af EGU elever kan være med til at gøre det nemmere for virksomhederne at gennemføre EGU forløb og dermed også forøge antallet af EGU forløb. Denne øgede volume kan gøre kvaliteten af skoleforløbet mere målrettet for elev og uddannelsessted.

Netværkets udadvendte møder/aktiviteter
Temamøde om EGU på Odense produktionshøjskole, den 4 marts 2009.
På mødet blev 2 DHI projekter præsenteret, det var mentor projektet på EGU Odense, (Odense Produktionshøjskole) og det var projektet på Fugleviglund produktionsskole, et projekt for at få EGU elever inden for handelsskole området.
Derudover var der en præsentation af ”Sæt skub i EGU”, ved chefkonsulent Jan Bauditz fra KL´s kontor for arbejdsmarked og uddannelse.
Keld Hvalsø Nedergaard præsenterede DHIs visioner på EGU-området.

Den 25. maj afholdt DHI sammen med UU i København konferencen, Uddannelse til alle unge – men kun dem der passer!
Konferencen var en opfølgning af et tænketanks arbejde der var sat i gang tidligere på året. Et arbejde hvor en række centrale aktører i København og DHI var repræsenteret.
Konferencen blev indledt af Lars Olsen, journalist, forfatter og debattør. Lars har været særlig optaget af frafaldsproblematikken og undervisning tilrettelæggelse ift. de marginaliserings truede unge.

Integrationskonsulent Hans Lassen og produktionsskole forstanderinde Sisse Carelse fremlagde tænketankens resultater om hvordan man kan etablere uddannelsestilbud til alle unge – også de udsatte, der nu ikke kan rummes i de ordinære ungdomsuddannelser.

Derudover var der plenum proces på at udvælge og udfolde tænketankens forslag og ideer, dette resulterede i et idekatalog over et antal forslag, som kan bruges umiddelbart og en række forslag, som kræver politisk handling på folketings eller kommunalt niveau.

29.09 afholdt DHI en konference med titlen ”Hvad sker der med ungdommen, når erhvervslivet er i krise”
Til konference var inviteret 2 virksomheder til at give deres bud på om der er et arbejdsmarked for unge med særlige behov og hvilke konsekvenser den nuværende krise har for ungdommen.
Virksomhederne var Flextronics og Dansk Supermarked, de var overraskende enige om at pege på et generelt problem, der var at finde hos begge virksomheder, nemlig den store personaleomsætning og deres erfaringer med at ansætte marginaliserings truede unge, var at når først, de var blevet ansat og havde fundet sig tilrette i virksomhederne, så er de en meget stabil arbejdskraft og derfor er der en interesse fra virksomhedernes side i at ansætte unge, der har visse særlige behov, men også en erkendelse af at der lokalt, fra afdelingsleder eller butikschef godt kan være en tendens til i en travl hverdag at vælge en ung studerende eller lign. til den opgave man i øjeblikket står med, selvom man godt ved at vedkommende er væk i løbet af få måneder.
Derudover blev DHI Morfar projektet, på Vejle Ungdomsskole præsenteret, af to ”Morfædre” og en ung, der har haft gavn af morfædrene.
Erhvervslivets 10. klasse fra Korsløkke ungdomsskole blev præsenteret og deres elevcoach ordning, blev præsenteret af elevcoachen og en elev der går på Syd Dansk Erhvervsskole
Endeligt havde forsamlingen en diskussion om behovet for en ungdomskommission, formanden for børne- og kulturchefforeningen, lavede oplæg til denne debat.

Private og offentlige arbejdsgivere
En del af DHIs arbejde består også af netværksdannelse og supervision udenfor medlemskredsen. En del private virksomheder ser ikke umiddelbart sig selv som medlemmer hos DHI, men vil gerne erfaringsudveksle og blive bedre til at arbejde med unge med særlige behov. Derfor er DHI blevet kontaktet af en række private virksomheder fra forskellige brancher, med henblik på at erfaringsudveksle eller være med til at starte forskellige projekter op.
DHI har i 2009 haft et fokus på landbruget, såvel for at få gennemført EGU indenfor landbruget, men også for at se hvilke erfaringer der allerede er, og hvilke initiativer der på den baggrund kunne tages indenfor landbruget. Vi er stadig af den overbevisning at landbruget kunne være godt sted for en del af de unge der tilhører målgruppen, men også at der skal arbejdes med de for-forståelser, der ligger i og omkring landbruget.
DHI har sammen med den lokale afdeling af 3F og en privat virksomhed, arbejdet på et projekt, indenfor bygge og anlægs branchen. Baggrunden for projektet er at der er udsigt til arbejdskrafts mangel og at der er en række unge der bliver eller kan tiltrækkes til forskellige bandemiljøer. For at imødegå denne tiltrækning, har vi kigget på, hvordan der kan opbygges arbejdsplads miljø, der kan virke mere tiltrækkende en det miljø banderne kan byde på.
Medlemsudviklingen er stabil, men en smule under måltallet.

Projekterne
DHI består af et antal udviklings- og samarbejdsprojekter. De første 3 af projekterne knytter sig direkte til EGU, andre er opfølgning på tidligere års fokusområde og endnu andre knytter sig mere bredt til DHIs arbejdsområde. De omtalte projekter er alene de projekter der i år har fået støtte, den eksterne evaluering af disse projekter vil ligge klar til status konference ultimo april.
Der arbejdes på, at alle projekter skal ligge i en database, således at alle løbene kan se projektopfølgningerne og afslutningerne, i det mindste med den egen evaluering der foregår omkring alle projekter. Det har ikke været muligt at få databasearbejdet færdigt til årsskiftet, derfor vil databasen, med projektopfølgningerne først være færdig til statuskonferencen.

Fugleviglund Produktionsskole: Projektet bygger på at udvikle et samarbejde mellem Fugleviglund Produktionshøjskole som ansvarlig skole og Vestfyns Handelsskole, samt butikkerne: Fakta, Netto, Aldi, Kiwi, Jysk, og Jem og Fix. Samt i samarbejde med UFL – Lillebælt og de lokale fritidsklubber at udvikle og afprøve metoder til styrkelse af de sociale kompetencer specielt rettet mod en aktiv og indholdsrig fritid.
Det er et bevist valg at brede forløbet ud så det målrettes flere lavpris-butikskæder, da forløbet dækker hele det vestfynske område og en enkelt butikskæde vil ikke kunne modtage det forventede antal Egu elever (6 – 10). De grundlæggende færdigheder, som de unge skal erhverve sig i forløbet er tillige de samme.
I forløbet er Vestfyns Handelsskole et bevist valg. De kender produktionsskolens målgruppe nøje og er en lille lokal skole. Det er dog stadig en erhvervsskole og bliver typisk opfattet som en utopisk mulighed for den her omtalte elevgruppe. Her er afleveringssituationen af stor betydning. Det er vigtigt inden forløbet på Vestfyns Handelsskole, at få nedbrudt nogle barrierer og skabt et bæredygtigt og trygt forløb. Her tænkes på at elever og kontaktlærer fra et HG forløb indledningsvis kommer på produktionsskolen og fortæller om handelsskolen og besvarer evt. spørgsmål.
Projektet er blevet en lidt omvendt succes af det tilsigtede, flertallet er unge er nemlig blevet ordinære elever på handelsskolen. Dette anses absolut som en succes og projektet fortsætter, der forventes flere elever på vej.

Nordvestsjællands Produktionsskole Projektet skal afdække små og mellemstore virksomheders behov for arbejdskraft ift. elevoptag. Ved at tilbyde EGU elever kan virksomheder, der ikke er godkendte til ordinære EUD elever, få uddannet medarbejdere, der ellers ikke kan eller vil gennemføre ordinære uddannelsesforløb. Derved skabes der lokalt nye arbejdspladser og nye uddannelsesområder og bedre generationsskift og medarbejderudvikling i virksomhederne. Der er i hele lokalområdet mange virksomheder der ikke er godkendt som praktikvært for EUD elever, disse virksomheder vil systematisk blive kontaktet, med henblik på at få tilbudt EGU elever.

Odense Produktionshøjskole: Et projekt med frivillige mentorer, for produktionsskole- og EGU elever med henblik på at lave kursus for mentorer, for at hjælpe eleverne i overgangen mellem skole og praktik og mellem de forskellige uddannelsesforløb. Projektet har eksisteret ca. 1 år og planen holder, der er givet et 14 timers kursus til mentorerne, det har været sværere at rekruttere end forventet. Der er i dag 9 mentorer der skal matche med 9 elever.

Korsløkke ungdomsskole (KU): I samarbejde med Kold College er der et udviklingsarbejde med nytænkning af det tidligere samarbejde om eksterne forløb i Ungdomshusets Cafe, således at tilbuddet bedst muligt matcher behovet blandt frafaldstruede elever på grundforløbene indenfor levnedmiddeluddannelserne. Tilbuddet gøres langt mere finmasket ved tæt opfølgning af eleverne og faste besøg hver anden uge af den tilknyttede vejleder fra Kold College. Samtidig etableres der er særligt forløb i Ungdomshuset for elever som ikke har opnået praktikplads efter endt grundforløb. Indholdet vil være jobsøgning, personlig fremtræden, samt faglig undervisning og træning indenfor uddannelsens centrale fag. Desuden udvikles der særlige fritidsundervisningstilbud for elever på Kold College. Indholdet kan såvel være netværksdannende fritidsaktiviteter som direkte uddannelse rettet hold, f.eks. skriftligt turbodansk og lektiehjælp i matematik. Videreudvikling af Erhvervslivets 10. Skoleår for skoletrætte elever med behov for at lære noget mere både fagligt og personligt. Eleverne er i lønnet praktik 3 dage om ugen og undervises i ungdomsskolen 2 dage, især i dansk, matematik og engelsk.
I forbindelse med etablering af Erhvervslivets 10. kasse inden for service området har der været en god kontakt til Bilka Odense. De har interesse i samarbejde.
KU forbereder sig på ”Ungepakke 2” fra sommerferien 2010. Det diskuteres hvorvidt forberedelse af unge til erhvervsuddannelserne i kommunerne skal startes der og understøttes lovgivningsmæssigt derfra. Der er et samarbejde med Tietgen skolen, Odense (erhvervsskolen)desangående. Man arbejder også med ”iværksætteri” med særlige ungegrupper.
Der udvikles stadig på Elevcoach ordninger på de lokale erhvervskoler.

Troldkærskolen: Projekt til undersøgelse og udvikling af læringsmiljø og skabe praksis på det helhedsorienterede syn i uddannelsesbegrebet. Troldkærskolen ønsker i projektet at dele erfaringer med Egmont Højskolen.
På Troldkærskolen har projektet givet anledning til en del pædagogisk metodisk diskussion, og der er udviklet en pædagogisk praksis. På Troldkær er man gået fra meget få STU elever til at ca. halvdelen af skolens elever er STU elever, dermed er udgangs punktet et andet end ved projektets start.
Dette projekt er erfaringerne også overført til LIGEVÆRDs HUG projekt. Der startes nu en evalueringsproces og der udarbejdes en selvstændig rapport med erfaringerne for dette projekt.

Vejle Ungdomsskole: Et mentor projekt, hvor de vil bruge den viden og erfaring der er i ungdomsskolen, på tekniske skole, samtidig vil man trække på en anden målgruppe af mentorer end man tidligere har gjort på TS. Projektet indledtes i 2007, men startede først for alvor i 2008. Fagbevægelsens efterlønner klubber i Vejle, har været med til at sikre at dette projekt har kunnet fuldføres, men det har også været en større succes end nogen fra starten turde håbe på. Desuden har det været en ekstra gevinst at de ældre mænd (mentorer fra 3F og Metals efterlønsklubber), kender virksomhederne i Vejle, derigennem er der blevet et endnu større netværk gennem de ” gamle”, en dejlig ekstra gevinst. I 2009 er projektet gået ud på at få lavet et katalog/mentorbank over de mange efterlønnere der vil påtage sig rollen som mentor. Dette katalog skal gerne komme så mange unge som muligt til gode. Projektet blev præsenteret på konferencen om erhvervslivet i krise


Arbejdet med alle projekterne vil i starten af 2010, blive samlet i en database og præsenteret på statuskonferencen i april, ligesom der bliver fulgt op på DHIs hjemmeside: www.dhinet.dk