Main menu:
Helhedsorienteret Indsats for anderledes unge
Niels Rosendal Jensen og Christian Chr. Kjelstrup, Dansk Pædagogiske Universitet, DPU, har fulgt DHIs arbejde gennem de sidste 4 år. De har interviewet medlemmer, ansatte og samarbejdspartnere, gennemgået spørgeskemaer og deltaget i møder. Nu er de nedkommet med evalueringen af DHI i form af rapporten Helhedsorienteret Indsats for anderledes unge. Rapporten kan læses ved at klikke her.
Vi bygger fremtiden - i et fællesskab med perspektiv
DHI, i samarbejde med Ungenetværket Aarhus, afholdt temamøde om mulighederne for unge i bygge- og håndværksfagene i uge 43. Konferencen gave anledning til et indlæg i JP Aarhus skrevet af DHIs daglige leder, Keld Hvalsø, sammen med Peter Nordheim, direktør i Anlægsafdelingen Aarsleff og Ole Vagn Christiansen, formand for Anlæg- og byggegruppen under 3F Rymarken, som kan læses ved at klikke her.
Ny Uddannelse, tak!
Formanden for DHI, Jørn Lehmann Petersen har skrevet følgende indlæg til Jydske Vestkysten d. 6. december 2011.
En analyse af fremtidens uddannelsesniveau i Danmark viser, at arbejdsstyrken om få år består af 40 % med en akademisk uddannelse, 40 % med en ufaglært uddannelse er forældet og 20 % med håndværksmæssig uddannelse.
Samfundsmæssigt er det umiddelbart en fordel, at mange unge vælger en længerevarende uddannelse, men om få år vil vi have en stor veluddannet arbejdskraft, der ikke kan få deres ideer og forskningsresultater omsat til nye produkter og arbejdspladser af den simple grund, at der kun er 20 % håndværkere til sparring og produktmodning. Ingen motorvej, intet højhus eller sygehus kan bygges uden dygtige håndværkere. Det samme gælder nytænkning i energibesparelse, alternative energier som vind- og solkraft, ny velfærdsteknologi og lignende.
Læs hele indlægget ved at klikke her.
En ekstra morfar kan være vejen frem
Morfar-projektet hos Vejle Kommunale Ungdomsskole kører og kører godt. De 15 tilmeldte "Morfædre" er en stor plus for de unge, som de støtter. Læs mere om projektet ved at klikke her.
Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond har i november 2011 givet et klækkeligt beløb til det 2-årige projekt, som støttes af LBR i Vejle med 75 % af udgifterne.
At åbne "den sorte boks" -
mavefornemmelser eller formaliseret viden?
I 2010 og 2011 gennemførte DHI et projekt med fokus på inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse. Steen Juul Hansen og Elof Nellemann Nielsen fra Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde, VIA University College fulgte projektet og formidler nu i en artikel i Tidsskrift for Socialpædagogik erfaringerne fra projektet. Læs artiklen ved at klikke her.
High Five vinder CSR Award
Alsion i Sønderborg var åstedet for uddelingen af årets Corporate Social Responsibility eller CSR priser torsdag d. 29. september. Dagen indledtes med en storslået konference, hvor mange repræsentanter fra Danmarks erhvervsliv var til stede for at høre nationale og internationale oplæg om CSR i en verden af forandring og om global værdier: lokal implementering. Sidst på eftermiddagen var USAs fhv. Vice-præsident, Al Gore, hovedtaler i afdelingen med titlen Tænk Grønt.
Aftensmaden blev efterfulgt af prisuddelingen og her vandt DHI medlem High Five i kategorien CSR Public. Kategorien er for offentlige initiativer, der bidrager til, at danske virksomheder kan løse miljø- eller samfundsmæssige udfordringer, som en del af deres forretning. High Five arbejder med at skaffe job eller uddannelse til unge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet pga. kriminalitet. Flere end 650 unge mennesker har fundet vej til job eller uddannelse gennem High Five. Tillykke til High Five.
Unge uden uddannelse - et fælles ansvar af Torben Pilegaard Jensen
Tak til Danske Kommuner no. 15 i 2011.
Bladet Danske Kommuner udgives af KL og udkommer ugentligt. I uge 23 bragte de en analyse skrevet af forskningsleder ved AKF, Torben Pilegaard Jensen. Analysen omhandlede unge uden uddannelse, og især at frafaldet fra erhvervsskolerne. "Best-practice" ananlyser viser, at frafaldet kan mindskes med bl.a. brobygning, med en hurtig indsats overfor frafaldstruede, og ved at satse på det de unge kan i praktiske læringsfællesskaber. Læs hele analysen ved at klikke her.
Projekt ”Morfar m/k”
Frivillig efterlønner/seniorer hjælper de unge godt på vej ind i uddannelse - og arbejdsliv
DHI yder støtte til medlemmernes projekter, og har i flere omgange givet støtte til Morfar-projektet hos Vejle Kommunale Ungdomsskole. Herunder giver projektlederen, Connie Bertelsen, en kort beskrivelse af baggrunden for projektet og hvor projektet er lige nu i forsommeren 2011.
I 2006 besøgte DHI Viborg Erhvervsskole, hvor en Bedsteforældre-ordning var igangsat på skolen. Ideen til en mentorordning på Ungdomsskolen blev grundlagt, og et lille projekt søsat gennem DHI. Det viste sig hurtigt at være en rigtig god ide. Behovet er stort på Ungdomsskolen for at få ekstra ressourcer til den tidskrævende opgave, det er, når de unge skal fra grundskolen og ind i uddannelses-systemet og arbejdsmarkedet.
Læs mere ved at klikke her.
Hans Erik Brønserud - direktør i Middelfart Sparekasse og medlem af DHI
Middelfart Sparkasse blev medlem af DHI i 2010. I februar 2011 holdt bestyrelsen for DHI møde hos Sparekassen, hvor direktøren Hans Erik Brønserud fortalte om bankens historie og viste rundt i det nybyggede pengeinstitut. Middelfart Sparekasse har i de seneste 7 år været blandt Danmarks top tre arbejdspladser. Søndag d. 27. marts var der portræt af direktøren i Politiken. Læs portrættet af den lidt anderledes sparekasse direktør ved at klikke her.
En mangfoldighed af muligheder
Bladet Vejlederen har bragt en reportage fra Boligkonferencen, som var arrangeret af Bo- og Udviklingsfonden for borgere med særlige behov (BUS), hvor både Marianne Jelved og Jørn Lehmann var opægsholdere. Læs artiklen, En mangfoldighed af muligheder ved at klikke her.
Til pressen d. 9. marts 2011:
”Ansættelsesstop i det offentlige rammer også de unge og deres adgang til
arbejdsmarkedet. Ikke alene bliver de unge ramt af fyringer, i et meget større
omfang end andre aldersgrupper, men de unge bliver også ramt langt voldsommere af de manglende ansættelser”. Sådan siger Jørn Lehmann Petersen i formands beretning til generalforsamling.
Lehmann slår også fast at DHI, ”vil kræve en ligestilling mellem erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser. Kunne man forestille sig, at en gymnasieelev i 1 g., får at vide, at hun ikke kan fortsætte i 2 g., fordi der ikke er råd? Nej, vel? Men det er det unge, der ikke kan få praktikplads efter endt grundforløb på en erhvervsuddannelse, oplever.”
Tietgenskolen i Odense lagde tirsdag den 8. marts lokaler til et møde om uddannelsesparathed, hvor personer med indsigt i og interesse for uddannelse og beskæftigelse samledes. Anledningen til mødet var den årlige generalforsamling i Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI), som blev efterfulgt af oplæg fra bl.a. børne- og familieforkser Per Schultz Jørgensen og Ole Vagn Christensen fra 3F, Rymarken i Aarhus.
Vil du vide mere, kan du kontakte formanden for DHI Jørn Lehmann Petersen på tlf. 40 40 58 33.
Nye medlemmer
Februar 2012:
Empata
v. Mikael Welner
Januar 2012:
Huset Venture Syddanmark
v. Orla Mathiesen
Byggefirmaet Bo Michelsen A/S
v. Hans Rasmussen
Livsværkstederne i Gellerup
v. Verner Karkov
November 2011:
EUPOS
v.Karsten Strørup
Rørvig Centret
v. Pernille Ottesen
Oktober 2011:
Århus Købmandsskole
v. Gitte Nørgaard Nielsen
September 2011:
Dansk Socialrådgiverforening Region Nord
v. Mads Bilstrup
Juni 2011:
CHIB Pressebureau
v. Chresten Heesgaard Ibsen
Heltidsundervisningen og Flexskolen
v. Karin Dyrborg Kjeldsen
April 2011:
AOF Syd
v. Søren Tang Sørensen
Svendborg Erhvervsskole
v. Bente Hye Nielsen
Februar 2011:
Merkur
v. Bjørn Husted / Odense afdelingen
LO Sønderborg / Aabenraa
v. Jan Thomsen