Netværket DHI

DHI har i 2010 søsat et nyt projekt: Fællesskab med perspektiv.

Projektets slutevaluering kan læses ved at klikke her.

Projektet skal årligt få 12 marginaliserede unge i gang med en erhvervsuddannelse. For at opfylde succeskriteriet skal 10 gennemføre uddannelsen.

Projektet er forankret hos 3F Rymarken i Århus og financieres med støtte fra det Lokale Beskæftigelsesråd, Århus / Samsø.
Projektmedarbejder:
John Liebach
tlf.: 88926628 / 30629018
e-mail: john.liebach@3f.dk

Der er i oktober 2010 skrevet en statusrapport om projektet, som kan læses ved at klikke her.

I juni 2011 lavede studerende fra Journalisthøjskolen i Aarhus en kortfilm om projektet. Filmen kan ses ved at klikke her.

I september 2011 kunne man læse artiklen "Betonsjak hjælper unge ud i samfundet" i bladet MesterTidende. Læs artiklen ved at klikke her.

Læs projektbeskrivelsen herunder.

Et fællesskab stærkt som beton er en artikel af Brian Stræde, Stræde & Krusell Kommunikation i oktober 2010 om projektet til bladet Vejlederen.

”Fællesskab med perspektiv” vil hjælpe unge på kanten af bandemiljøet over i byggepladsernes positive sammenhold og give dem en reel chance for uddannelse og job. Et tæt samarbejde med byggepladsernes sjakbajser er nøglen til succes.
Uddannelse rimer på nederlag, og vejen til et job forekommer lukket. Sådan er opfattelsen hos en del utilpassede unge, der i stedet trækker mod fællesskabet i de kriminelle miljøer. Den bevægelse vil et nyt Århus-projekt nu forsøge at ændre ved at give de unge en plads i et meningsfyldt fællesskab som alternativ til den kriminelle kurs.
Projektet ”Fællesskab med perspektiv” vil årligt give 12 unge en mulighed for at komme i lære på en byggeplads. Der er mulighed for forskellige bygge- og anlægsuddannelser, men særligt struktøruddannelsen er i fokus.

Læs hele artiklen ved at klikke her.



Problemstilling
Mange unge lever deres liv på gaden, ikke nødvendigvis sådan at forstå at de ikke har en bolig eller familie. Men at den anerkendelse og de fællesskaber, der er menneskelige nødvendig, de opnås i fællesskaber, der eksisterer på gaden.
For flere af disse unge er et bandemiljø tiltrækkende. Fordelene ved bandemiljøer er flere og store; blot for at nævne nogle af dem: Unge mænd der er i gang med identitetsdannelse oplever at de fysisk udvikler muskler, der gør indtryk på omgivelser og her tænkes særligt på pigerne. Denne nye fysiske tilstand eller udvikling ser vi også ofte understøttet af en kropsdyrkning i fitnesscentre osv.
For mange unge er det at være mand eller blive mand meget vigtigt, for de unge der har klaret sig dårligst i skolen, vil fysiske udtryk stå som noget væsentligt.
Mange oplever, at netop de banderelaterede miljøer anerkender og værdsætter disse behov hos de unge mænd.

Mange unge har oplevet en omtumlet tilværelse, nogle har oplevet splittede familier, tab af familieidentitet og nederlag ift. håndtering af kriser. Marginalisering er blevet oplevet som en del af opvæksten. Alkohol er også valgt som middel til at holde tabene ud.
Unge med indvandre baggrund oplever dels, at de værdier og styrker forældrene har med sig ikke har samme status i vesten og at forældrene har meget svært ved at afkode det danske samfund.
Dvs. at forældre altid har haft det svært ift. skole – hjem samtaler, har måske brugt børn, som tolke i forbindelse med kontakt til offentlige myndigheder osv. Det er alt sammen med til at gøre forældrene til mindre attraktive forbilleder og dermed starter en søgen efter nye forbilleder, hvilket er meget naturligt for alle unge, en del af løsrivelsesprocessen. Men for disse unge forsvinder det grundlæggende om, hvordan man er sammen også.
Mange unge besøger ikke hinanden i hjemmene, man inviterer ikke piger hjem eller inviteres hjem.
Fællesskabet der er brug for i støtten ift. de konflikter man står i, hentes på gaden, i gruppen.
Reglerne skabes i gruppen, samfundets normer og love bruges kun i det omfang de passer ind i de nye fællesskaber.
Til gengæld får de unge en identitet, en værdighed i fællesskabet, en gruppe identitet, der gør det nemt at leve sit ungdomsliv.

Mange af disse unge har gået ind og ud af uddannelsessteder og arbejdspladser, uden at kunne forstå eller identificerer sig med job og uddannelse.

Løsning
Fokus har længe været at få de unge ud af disse miljøer, ved at stille samfundets almindelige normer op som alternativ. Men uden forståelse for de værdier der driver unge ind i miljøerne.
Vores opgave vil blive at skabe miljøer, der i respekt for de unges værdier kan ændre fokus i retning af arbejdspladserne.

Det gode ved industri- og byggeplads arbejdspladser er, at de unge kan opnå en række af de værdier de i dag finder i andre miljøer.

Fællesskabet
Arbejdsfællesskaber er meget stærke fællesskaber, som udvikles langsomt men sikkert fordi der er en bunden opgave. Fællesskabet dannes omkring opgaven, da evner og indsats kan være meget forskellig.
Fællesskabet er kendetegnet ved en klar ramme (opgaven er kendt) og ved en klar hierarkisk opbygning.

Løn
At have et job giver en løn dvs., at der her er basis for et livsgrundlag. Selvforsørgelse er afgørende, men også prestigen ved at være godt lønnet.

Arbejdsplads og fagforening som identitet
Såvel virksomhed som fagforening kan være med til at give identitet, så derfor kan disse fællesskaber være ligeså vigtige som rygmærker i ”Biker miljøet” kulturen. Det er naturligvis afgørende, at de unge rent faktisk oplever et fællesskab, der tager vare på dem. At fællesskabet både støtter og disciplinere.
Det er derfor helt afgørende at der bliver skabt en modtagerkultur på arbejdspladserne, der kan rumme disse unge.

2.4 Målgruppe/målgruppen:
Unge på kanten til at blive marginaliseret af samfundet. Unge der er fysiske i udtrykket og som udgør et rekrutterings potentiale for forskellige bandemiljøer i Århus området.
Derudover vil vi gerne bruge erfarne betonarbejderes ressourcer til at sikre branchens muligheder for at tiltrække unge fra målgruppen.


2.5 Indhold og metode: Det svære bliver at finde frem til hvilken metode, der skal tages i anvendelse for at flytte unge fra gaden til et uddannelsesperspektiv indenfor f.eks. jord og beton området.

For at bygge broen er det vigtigt at bringe såvel gade/ungdoms identiteten, som den faglige arbejdsplads identitet i spil.

Derfor vil vi forsøge os ud i forskellige samarbejdskonstellationer, hvor fagbevægelse og arbejdspladserne vil spille en afgørende rolle.

Derfor ønsker vi at ansætte en person, der har et indgående kendskab til faget og en stærk appel til målgruppen. Personen kan f.eks. være en betonarbejder, der har forladt faget, evt. for at arbejde med ungdom eller indenfor det sociale område, eller en person der er blevet arbejdsskade ramt.
Personen kan evt. være fleksjobberettiget eller det kan være en delt stilling.

Derudover ønsker vi at gøre brug af sjakbajsnetværket i 3F. Styrken ved dette netværk er, at det er personer der kommer fra forskellige virksomheder, og er alle ressourcepersoner i deres virksomheder. Dvs. de alle oplever respekt og anerkendelse fra såvel kollegaer som arbejdsgiver. Dette netværk kan også bruges til at sikre, at de unge, på trods af byggekrise osv., faktisk får mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Sjakbajserne vil få en mentoruddannelse og indgå som mentorer i projektet. Mentordelen forsætter og udvikles også efter projektperioden. Derfor er det meget vigtigt for projektet, at netværket styrkes ved f. eks. at få viden tilført udefra. Vi arbejder konkret med et studieturforslag der kan have fokus på såvel faget, som den sociale indsats indenfor branchen.

Sjakbajsnetværket er blevet præsenteret for ideen og den er blevet vel modtaget.